Sømændene - Rock I Holstebro
50874
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-50874,edgt-core-1.1.2,ajax_fade,page_not_loaded,,vigor-ver-1.10, vertical_menu_with_scroll,smooth_scroll,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12.1,vc_responsive
 

Sømændene

Sømændene

Sømændene har krydset 15 år sammen, men de færreste vil påstå, at energiniveauet er faldet siden den spæde start på Sydsjælland i begyndelsen af 00’erne. Sømændenes show har trukket fulde huse på spillesteder og lokket festivalgængere ud af teltene og på tæerne på landets største festivaler og scener i adskillige år.

Det er netop live at de 9 sømænd føler sig hjemme, understreger Kaptajnen, Sebastian Sztuk: ”Vi lever jo nok alle lidt for at komme på græs hvert forår. Der er ikke noget, der slår fornemmelsen af at stå over for 10.000 mennesker, der alle råber drik, drik, drik.”

 

Egne udgivelser

Men det er ikke kun live, Sømændene har haft succes. Udover en platinplade for albummet ”Søforklaringer” og en DMA for årets folk-navn i 2013, fik Sømændene et radiogennembrud i 2016 med sangen, ”Kommer hjem igen”, der blev spillet hver dag i P4 og P5 i mere end tre måneder i løbet af sommeren. Gasten, Jesper Hoff-Clausen, udtaler: ”Det er spændende, at vores eget materiale kan slå igennem i radioen. Jeg synes vi har fundet ind til noget rigtigt i Kommer hjem igen. Det giver det hele en ekstra dimension at spille en sang live som folk kender fra radioen og kan synge med på.”

Sømændene barsler med nyt materiale igen op til 2017 og vil være at finde på festivaler, byfester og spillesteder i det ganske land.

Date

december 7, 2016

Category

17.15, Sams Bar