Er det Musikteatrets opgave at lave udendørskoncerter og udkonkurrere foreningerne? - Rock I Holstebro
996
post-template-default,single,single-post,postid-996,single-format-standard,edgt-core-1.1.2,ajax_fade,page_not_loaded,,vigor-ver-1.10, vertical_menu_with_scroll,smooth_scroll,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12.1,vc_responsive
 

Er det Musikteatrets opgave at lave udendørskoncerter og udkonkurrere foreningerne?

Er det Musikteatrets opgave at lave udendørskoncerter og udkonkurrere foreningerne?

Musikteatret har udtalt til Dagbladet, at de vil gentage deres udendørskoncert til næste år, og flytte den en uge længere hen. Således bliver den placeret 14 dage før Rock I Holstebro.

Holstebro er ikke stor nok til at to så ens arrangementer bliver placeret med 14 dages mellemrum. Hvorfor ser Musikteatret ikke på hvad der i forvejen er af events i Holstebro på dette tidspunkt af året?

”Kommunen giver hvert år stort tilskud til Musikteatret. Samtidig ønsker kommunen, at vi er aktive medborgere der gennem ildsjæle, frivilligt arbejde og foreningsaktiviteter er med til at styrke det lokale. Netop dette modarbejder Musikteatret ved at konkurrere på de udendørs koncerter. Sker dette med kommunens velsignelse?” Det siger Jan Nonboe, der er bestyrelsesmedlem og talsmand for Rock I Holstebro.

De to arrangementer kommer til at konkurrere om den samme musik og de samme gæster. Rock I Holstebro er en foreningen der ikke kan gamble med økonomien på den måde, og derfor kan det ende med, at Musikteatret udkonkurrerer os.

Foreningslivet kommer til at lide

“Vi ved godt, at vi er lillebror i forhold til Musikteatret. Men det de har gang i kommer til at få konsekvenser for foreningslivet. Overskuddet kommer til at gå til en stor kommerciel spiller i stedet for til foreningerne” siger Jan Nonboe.

Rock I Holstebro er baseret på frivillighed. Frivillighed der lever op til de ønsker om medborgerskab, som byrådet efterlyser. Overskuddet fra rocken går til idrætsforeningerne i byen. Ikke bare til Måbjerg IF, som er hovedforeningen bag, men også svømmeklubben, amerikansk fodbold og Tvis Kfum tjener penge til drift og udvikling af deres foreninger ved det årlige rock-arrangement.

Allerede i år har det haft konsekvenser. Musikteatret placerede jubilæumskoncerten på samme tidspunkt, som der de to tidligere år har været afholdt Summer.Sound. Dette arrangement var nødt til at finde et nyt tidspunkt for arrangementet.

Kulturperlen er også truet

Også Kulturperlen lider under konkurrencen fra Musikteatret. Musikteatret har også tidligere luftet planer om et udendørs arrangement i Anlægget.

”Vi opfordrer Holstebro og politikerne til at finde ud af, hvad der er bedst for Holstebro fremadrettet. Er det Musikteatrets opgave? Er det acceptabelt at Musikteatret går i direkte konkurrence på udendørs arrangementer som ildsjæle og foreninger har siddet på i mange år?” spørger Poul Hornshøj, Formand for Kulturperlen.

Samarbejde

Rock I Holstebro, Summer.Sound og Kulturperlen ønsker et større samarbejde mellem alle musikarrangører i Holstebro, og håber at der er politisk opbakning til dette, så Holstebro også fremover er en by, hvor der er plads til arrangementer fra ildsjæle, foreninger og kulturinstitutioner som Musikteatret.

Tags:
No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.